Sjælens indhold ifølge Steiner

Nu da jeg sidste gang forsøgte at fremstille følelse, tanke og impulser (vilje) som sjælens domæner, vil jeg her tale om sjælens indhold.

For når vi en gang oplever at vore følelser spiller så stor en rolle i vore liv, da bliver vi også klar over at det vil forblive et centralt thema i vore liv. Og derfor forbringer mange også netop livet med at blive mættet på det område.

Sjælens søgen efter mættelse starter med en sukkerholdig drik og fortsætter gennem alskens nydelser af mad hele vejen over partnerskaberne til kunsten - og til det religiøse. Jo, der kan man også finde nydelse/behag, og da det er i mit sjælsrum jeg oplever nydelsen skaber hver og en af os en række nydelser som på den ene side er dybt individuelle, som vi jo er, over til også at relatere til vores kultur og vore gener.

Det som kan være forvirrende er at oplevelsen af et smukt stykke musik også er en sjælslig oplevelse, en nydelse, ligesom oplevelsen af billedkunst, og i øvrigt alle andre kunstarter. Dette er ikke detsamme som at sige at kunsten kun er nydelse, men at den kan vække den oplevelse hos enhver af os, hvis den rammer individet med dens indhold.

Der er dog en kæmpe forskel på at opleve nydelsen i et stykke kunst og det at opleve nydelse i et stykke chokolade. For det første er mediet to vidt forskellige ting. Et stykke chokolade er ret fysisk.
Oplevelsen af feks et stykke musik er på sin vis en ikke fysisk oplevelse, da det er indholdet af musikken man forholder sig til, altså det sjælelige der udtrykkes i musikken. Begge ting opleveles i ens sjælerum, sjælen bevæges af begge ting, begge oplevelser er nydelse.
Som Steiner beskriver i bogen "Teosofi" er det ret klart at Hele den følelsesmæssige side af sjælsrummet i første omgang slet ikke stiller spørgsmålet til kvaliteten af det oplevede, men blot at det kan nydes. Og at denne følelsesmæssige side spænder mellem mere jordiske nydelser helt op til rent åndelige nydelser, jo man kan også nyde forholdet til det åndelige, feks i forhold til at nyde sin deltagelse i en gudstjeneste, eller at nyde en smuk spirituel tekst/bibellæsning.
Det interessante er dog at Steiner samtidigt gør opmærksom på at alle disse følelser jo efter døden skal "aflægges", og at der i princip ikke er nogle følelser der i forhold til karma ikke skal aflægges, det skal de alle, men at vi alle tror at fine følelser er ånd og derfor noget vi skal søge i højere grad end nydelsen af chokolade. Det er sandt at vi skal søge det finere, men ikke for nydelsens skyld, for den skal stadig aflægges når vi en dag takker af, vi skal søge det sande, det gode og det skønne i oplevelsen, ikke som nydelse, men som iagtagelse. Al nydelse, siger Steiner, "aflægges efter besøget".
Oplevelsen af det sande, det gode og det skønne er skridtet over nydelsen og dermed skridtet op i et åndeligt niveau. Den der med ånden tager vi senere.
Nydelsen, sjælerummets følelsesmæssige oplevelser er nødvendige for at leve som menneske og for at komme ind i en iagtagelse af følelsens kvaliteter, og kan derfor ikke springes over i den menneskelige udvikling.

Hvad kan vi lære af tanke og vilje ud af sjælens rum?
Som beskrevet sidste uge danner vi vore tanker - i første omgang - i forhold til den oplevelse af verden vi har individuelt. Det er ikke detsamme som at tanken kun er individuel, men da vi vokser ind i et vist karmaforløb, så begrænses vore tanker somregel af en vist struktur, i forhold til karma, til vore kommende opgaver, og somregel stiller vores karma den opgave at vi bliver udfordrede og gennem mange udfordringer lærer at forstå noget vi ikke forstod før, og vore evne til at tænke og forstå ændres, bliver mere objektiv, penetrerer mere ind i virkeligheden, som den står i al sin ubehagelighed, hvis vi taler karma.
Nogle gange vil vi helt enkelt ikke forstå noget der for andre er elkelt og åbenlyst, vore følelser og umiddelbare fornemmelser understøtter en vis måde at se verden på, og vore idealer kan også til dels blænde os således at vi ikke forholder os til virkeligheden, men kun den del af virkeligheden som vi har lyst til at deltage i.
Således kan vi mange gange blive ved at slå hovederne mod mure, fordi vi nægter at indse at virkeligeheden er anderledes end vi vil have, indtil vi - ofte gennem lidelse - finder ud af at vi bliver nødt til at forholde vore tanker til virkeligheden, og at dette skridt samtidigt er skridtet til forståelse af virkeligheden og derfor samtidigt ophøjelsen af os selv til mere åndelige væsener, fra sjæl til ånd. Fra definition udfra vore karmiske baggrund til befrielse gennem erkendelse og forståelse - op til ånd.

Viljen, impulsen, er den der viser vejen vi går ind i livet. Den er generelt ubevidst, dog bliver den mere bevidst jo mere vi vågner i forhold til vort personlige karma. Hvorfor slår jeg hele tiden hovedet ind i væggen, hvorfor gør det altid ondt? Fordi verden har sine begrænsninger, og fordi jeg ubevidst ledes til at møde mine begrænsninger, for gennem mødet at finde forståelsen omend somregel gennem smerte.
Samtidigt ledes jeg også til at finde mine interesser i livet, det jeg er begejstret for, det jeg kommer til at få muligheden til at elske i livet, mit eventuelle job, min eventuelle partner. Viljen leder os alle ubevidst ind i livet på godt og ondt, det er en karma viser, en karma fortæller, en irriterenden ven der viser vejen, også selvom vi er tilfredse med det vi har og er lige nu.

Jeg skal forsøge af uddybe nogle af disse tanker yderligere i følgende tekster... Men sig hvis du har et spørgsmål i forhold til dette, så skal jeg se om jeg kan svare.