Mange citater har jeg hørt gennem mine mange år i forbindelse med Steiners værker og ideer, og det er også fint nok, problemet er altid kontekst. Altså dermed ment, i hvlken sammenhæng sagde han det han nu sagde. Ofte vil man se at han taler "mod" sig selv, men det er kun på overfladen, hans centrale ideer er der ikke nogen modsætning i.
Det som for mig er værre er hvis folk nøjes med citaterne uden selv at gennemtænke hvad det egentligt var Steiner ville med sine ideer...
Hvorfor gør man egentligt det?
Giver det bonuspunkter?
Jeg havde en lang tid hvor jeg vel kunne citere Steiner dagen lang, men hvor jeg bevidst totalt undgik det, hvorfor mon?
Det var der for mig kun et svar på.
Jeg ville selv gennemtænke hans ideer, og hvis jeg selv mente at have gennemtænkt det som Steiner forsøgte at sige, først da ville jeg udtale det. Mao. Jeg ville stå på mine egne ben ifht til den ideverden som Steiner har givet os, og det kan man kun hvis man selv har tænkt den igennem.
Så god arbejdslyst... Det tog naturligvis lang tid inden jeg følte mig sikker på at udtale mig om antroposofiske temaer, men efterhånden så kom sikkerheden, jeg mente at jeg til en vis grad kunne overskue de centrale ideer og selv formulere dem på min helt egen måde.
Er det nu virkeligt godt, hvad nu hvis man tager fejl? Hvad nu hvis man går omkring og spreder forkerte udsagn om antroposofien?
Det er ikke kun godt, det er også tvingende nødvendigt at gå igennem den fase. For som Steiner lader skrive foran hver foredragsrække så er det hele grundideen i antroposofien, at man selv tænker hans tanker igennem, og kun accepterer hans ideer, hvis man selv mener at de holder vand.
Det er en sikkerhedsmekanisme, for hvis vi ikke kan gennemskue Steiners ideer, bliver det så ikke langt mere farligt, blot at følge ordre, blot at gøre som "doktoren siger" uden at kunne gennemskue ideerne og deres konsekvenser?
Der er overhovedet ingen tvivl. At være antroposof består i at gennemarbejde Steiners ideer så voldsomt at ingen tanke står uafklaret tilbage, og først når man gør det, så gør man det steiner bad os om, nemlig at tage hans ideer helt ind i vore sjæle, aldrig acceptere dem uden at afprøve dem, og blive et med dem i vore hjerter.
Der er intet krav om at man skal kunne forstå det hele, men det område man arbejder indenfor, der består egentligt opgaven, at man kan det bedre end alle andre, og at man forstår præcist hvad det er Steiner forsøger at lære os.
I sidste ende er der egentligt ikke noget forståelseskrav, det er nok at man kan bifalde arbejdet i Dornach, hvis man vil være medlem. Men hvorfor søgte man så Steiner og hans specielt svære måde at forstå verden på, hvir der ikke var noget man ville forstå og opleve den fulde rigdom af?
