Efter ønske fra Svend Erik Ibsen Houlberg
Hvad er så sjælen, hvis man skal definere den.
Sjælen er det enkelte menneskes eget rum hvori individet oplever sin version af verden. Derfor er det for mig mere passende at kalde det sjælerummet.
Jeg forsøgte i forrige indlæg at beskrive forskellen mellem bevidstheden og sjælen (sjælerummet), men var nok ikke præcis nok.
Meget kort sammenfattet ser jeg begreberne Bevidsthed, jeg og ånd, som det der har med tanken om, overblikket over, sjælerummet. Som skridtet "over". - for klart at adskille sjælerummet fra dette.
Steiner redegør for hvordan følelse, vilje (impulser) og tanker udgør indholdet for individets sjælerum.
Jeg oplever min verden, og dermed mit sjælsrum, som de følelser jeg lever med, de impulser som vedblivende giver mig retning, og de tanker som jeg i første omgang oplever som nogle der helt enkelt går igennem mig og siden forsvinder.
Sjælen indbefatter så det jeg selv umiddelbart lever i, mit sjælerum, det der gør at vi oplever at leve i hver sin verden, fordi vi rent faktuelt oplever verden forskelligt. Og jo mere det har med individets følelser at gøre, jo mere klart er dette fænomen.
Vores følelsesverden er netop i allerhøjeste grad forskellig, i den grad at den ene kan opleve ulykke og forfærdelse over noget den anden oplever begejstring over, her kan man ikke sige andet end at vi lever i hver sin verden..
Følelseselementet er det er i yngre alder er det tydeligste element i sjælsrummet.
Impulserne (ubevidst vilje) som vi alle i mindre eller højere grad ligger under for har samme tendens. de styrer os og er i allerhøjeste grad individuelle. Den ene oplever en impuls i sig føre sig til at blive musiker, den anden kan ikke håndtere sine impulser og bliver kriminel eller afhængig. Det er impulser der styrer og som tager det meste af livet at komme til et overblik over, og lige så langt at begynde at kunne håndtere, så at de ikke er dem der altid bestemmer, men at personen har greb om dem.
Hvorfor tager Steiner tankerne med i beskrivelsen af sjælerummet? Fordi vi oplever dem som vores helt egne, noget som vi fejlagtigt tror at andre mennesker overhovedet ikke kan opleve/tænke på samme måde, indtil vi senere i livet finder ud af at tankerne ikke er så forskellige endda, men at vi blot ikke tidligere forstod det. Er vi heldige at finde en sjæleven, så er det somregel en der kan forstå vore tanker om det vi føler.
Ofte har vi mange tanker om det vi oplever som "trauma" i livet, altså de ting som tynger os negativt, og har en række tanker i forhold til det som forsvarer og beskytter os mod den negative oplevelse. Vi bygger et helt slot af tanker omkring dette for at forsvare os og på den måde bliver vi meget personlige i vores tankeliv, faktuelt spiller tanken sig igen og igen som var det en gammel pladespiller der kørte i en rille. - Her er tanken fast i et meget individuelt forhold helt koncentreret omkring mit personlige liv og karma.
For sjælsrummet bliver tanken ofte en gentagelsesmaskine, mens tanken ikke kun er lavet til det, men også har andre formål. Blot for at klargøre hvad tanken laver i sjælsrummet.
Jeg håber at dette giver et klarere billede af hvad sjælsrummet er for individet.
Klart er det at sjælsrummet er noget vi i ungdommen sidder hjælpeløst fast i. Vi agerer en række følelser, impulser og tanker ud som var vi selv den ridsede plade på pladespilleren. Vi kan generelt ikke andet og mere, og det tager en del år inden vi begynder at tage bevidsthedens standpunkt overfor det vi oplever i vort sjælsrum.
Ofte hænger det sammen med når vi begynder at spørge om "hvorfor" det ene og det andet er så ubehagelivt, irriterende, frastødende" i livet.. Først der opstår behovet for og evnen til at tage afstand til indholdet.
Og derfra går en lang proces mod at lære at håndtere det der udspiller sig, men nu på en bevidst måde, og ikke blot i automatismer. Her kastes vi fra den ene side til den anden, mellem den ene vi ikke bryder os om og det andet som heller ikke er bedre, mens vi langsomt indser at det er livets betingelse, i samme øjeblik som vi "vågner", at befinde os i denne ubehagelige situation.
Det væsen der vågner er hos Steiner beskrevet som "jeget", eller "menneskeånden" - idag i vores moderne forståelsesramme kaldes det bevidstheden.
Da Steiner var meget præcis og opfattede det som vigtigt at man beskrev alt hvad som findes så eksakt som muligt var det for ham nødvendigt at beskrive hele dette "spil" fra flere vinkler af, og det kan gøre det meget svært at forstå. Hovedsagen er trods alt stadigt at man gør forsøget på at forstå dette, medtagende så meget som muligt.
Fra andre perspektiver er ånd, jeg og bevidsthed ikke detsamme, men det er et andet problem, det tager vi en anden gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar