I dansk kultur er ånd idag et næsten glemt begreb, ihvertfald for menigmand der ikke selv forholder sig til og stiller spørgsmål til sit eget væsen, til tanken eller tænkningen, til bibelen, eller andre religiøse tekster, eller til det religiøse i det hele taget.
Idag tager dog mange mennesker nye religiøse ideer til sig, hovedsageligt buddhisme og hinduisme, fra deres side af kommer begrebet igen til sin ret, og naturligvis er det fra en anden vinkel af, da det jo er en helt anden kultur der er tale om. Men det burde jo ikke hindre et nysgerrigt menneske i at stille spørgsmålet om man kan finde broer mellem disse religioners åndsbegreb og det kristne, eller vesterlandske åndsbegreb.
Udfra religionerne (de store) er det klart at menneskets egentlige væsen er et åndeligt væsen. Et ikke-fysisk væsen som samtidigt deltager i denne verden, og som naturligvis underligger denne verdens indflydelse, ingen er totalt uafhængig, ihvertfald ikke i starten. Og det er pointen. At vi opstår i livet som børn der er under kæmpe indflydelse af vores kultur, sprog, køn, den natur vi omgives af, vores familie og venner og deres sædvaner, med andre ord alt vi møder.
Ud af det er det meningen at ethvert menneske gennem sit liv udvikles af dette og så på et senere tidspunkt stiller sig overfor hele sin baggrund og ser på den, som om den tilhørte en fremmed, for på den måde at forholde sig til sig selv og til de andre mulige verdener som findes. At tage afstand og skabe objektivitet i tanken (er ihvertfald planen),,,
Vi er altså helt ånd, vågner op i dette liv og befinder os i en verden hvor vi ikke i starten har mange valg, fordi den verden vi vågner i somregel har begrænsede normer, men må som voksne stille os over denne og søge måden at forbedre og højne den verden vi kommer fra. Det er for de fleste mennesker en moralsk impuls som de aldrgi glemmer, problemet er desværre at vi ikke er enige, men det hører til det menneskelige væsen at opleve tingene forskelligt og derfor også løsningerne forskelligt, og først i det egentligt møde mellem de forskellige idealismer og behov for at skabe den bedre verden har den en mulighed for at opstå. Kun at acceptere den ene vision bliver altid til undertrykkelse af den anden vison, noget vores verden idag har glemt.
Ja, vi oplever virkeligt verden forskelligt, vore sansesystemer falder forskelligt ud. Man skal bare tænke på forskellen mellem en slagter og en hinduistisk veganer, eller mellem en kloakarbejder og en parfumesælger. Gennem vores kultur og valg i livet får vi mange gange endnu større retning væk fra hinanden, og oplever verden endnu mere forskelligt, men der er en pointe i det, nemlig at verden virkeligt er mangfacetteret, og at de forskellige verdensoplevelser i sig ikke er moralsk hævede over den ene eller den anden, men at det moralske er individuelt, og oftest slås vi også i livet med de forskellige moralske problemer i vore liv som fuldt ud berettiger at vi er forskellige og oplever vores verdener forskelligt.
Egentlig objektivitet opnår man først når man kan forstå og fuldt ud sætte sig ind i den andens måde at opleve verden på, såvel sansemæssigt som i tanke og moral. Deri ligger opgaven til den der vil søge ånden, for ånden er selv ikke ensidig, den søger sandheden i ethvert udsagn og søger at forstå enhver som denne nu engang er, for at forstå hele verden i sin mangfoldighed. Her er begrebet mangfoldighed helt på sin plads.
Det er åndens opgave at forstå mangfoldigheden af verdensforeteelserne, altså alt der sker i verden. ånden er favnende og lærende, og er hvad det angår først skabende når den lærer noget som den ikke havde troet kunne være en realitet, fordi de fleste mennesker somregel har nok i at fordømme og kræve at alle gør som den lokale kultur kræver, istedet for at indse at kultur i første omgang blot er en lokal hændelse. Åndskultur er ikke længere lokal, fordi ånden i sig er storsind, ikke blindhed, men åbenhed. Ikke amoralsk, men virkeligt moralsk vurderende, udfra den realitet som den forsøger at lære af.
En egentlig åndskultur kan kun eksistere hvis mennesker forsøger at lære af alle de udsagn som kulturen udtrykker, og samtidigt helt og holdent er saglig i sin vurdering af moralske og etiske problemer, specielt udfra det egne liv og den private levede virkelighed,
Ånd starter altid hos den enkelte, erkendelse og evnen til at forstå hvad alle meninger og hændelser betyder for den enkelte og for omgivelserne i større perspektiv.
Modet til at stå overfor større perspektiver og indse at selvom de ikke behager en selv, at de kunne være rigtige, Modet til at tænke de tanker man ellers ikke turde tænke, fordi ens omgivelser siger at de er "forkerte". Der findes ikke forkerte tanker, der findes kun forkerte måder at sætte dem i forhold til virkeligheden på, dette er centralt.
Åndens verden er mangfoldighed, tankens arbejde består i at forstå, specielt det ubehagelige, det "vi ikke kan lide", og sætte disse tanker helt rigtigt i forhold til den verden man befinder sig i. Åndens opgave er at finde den absolutte moral og etik, helt klart udfra de mulige verdener, - hvad er det bedste at gøre af det mulige. (Frankl) Åndens opgave er, fordi den virkeligt er det guddommelige i enhver af os, at vedblivende kritisere de tanker vi tænker forkert i forhold til verden, og konstant skabe revurdering af det vi i første omgang troede var enkelt og letforståeligt, men som i et større perskeptiv måske ikke var så enkelt endda. - Fordi hele den åndelige verden som væver gennem os, som nornerne væver vore individuelle skæbner, er en verden fuld af modsætninger, indre kampe og stridigheder. Sålænge vi forbliver i et enkeltsporet idealsæt, uden at forholde det til os selv og vore egne indre kampe omkring det at bære idealer ind i virkeligheden, mærker vi heller ikke hvor voldsomme forskelle vi som mennesker lever i i denne verden.
Hvis vi indser hvor kompleks en verden vi lever i, skaber vi muligheden for at kunne leve i en fælles verden på trods af modsætningerne, men det er åndens arbejde, og de der ikke vil deltage i dette objektiviserende (og selvobjektiviserende) forsøg, kommer aldrig til at være del af en åndskultur, en kultur der vil sætte os fri mellem hinanden.
En åndskultur søger friheden i det at være menneske præcis som vi er, men skabende i forhold til sig selv og verden, befriende i tanken, specielt i forhold til vor egen indsnævrethed, skabende i verden, fordi ånden til enhver tid er det skabende element, udfra dens indsigt i verdensvirkeligheden.
Jeg har kigget lidt i din blog - Mange fine ting synes jeg.
SvarSletJeg har selv læst en del steiner men har det problem at jeg ikke har en brugelig oplevelse af hvad ånd er.
Sjælen som en fællesbetegnelse for vilje-,tanke-,følelsesområdet
Den kan jeg opleve, og er tilfreds hermed.
Det inde i mig som iagtager sin omverdnen kalder jeg bevidstheden. Hos mig kan bevidstheden ikke iagtage sig selv. Det har jeg det også fint med.
Jeg har haft oplevelser af impulser til tanker, følelser, handlinger, som kom fra 'noget' med en langt større indsigt end den min bevidsthed rummer. Og når jeg havde modet - så fulgte jeg dem. Jeg mener at disse impulser kom fra mit egentlige jeg, (mit inkarnerede jeg)
Jeg spørger nu om det, efter dit begrebsapperat, er dette 'inkarnerede jeg' som er det tætteste jeg kan komme til at opleve ånden? (altså med mindre min bevidsthed har passeret tærsklen til den åndelige verden)
Tak for din kommentar, og ikke mindst dit kompliment, dejligt at få det også.
SvarSletLad mig først forsøge at se om jeg kan ramme ind hvad jeg mener at ånd er, og hvorfor det skulle være vigtigt at tale om.
Før man i moderne tid afskaffede begrebet ånd, og overgik i en materialistisk forståelse, hvor man jo bruger psyke eller den krasseste modernisme, helt at se bort fra begrebet sjæl, fordi det hele "jo" blot handler om fysiske nerver" - før det var begrebet ånd helt normalt i befolkningen, og blandt præster og eliten.
Jeg beskriver jo ovenfor flere forskellige vinkler for åndens aktivitet, og laver en adskillelse mellem følelsen/viljesområdet og det iagtagende og tænkende på den anden side (bevidsthed og tanke). Så jeg tror i sig ikke at vi er langt fra hinanden. Endnu kortere sagt er vel ånd netop bevidstheden, anvendende tænkningen i videste udstrækning, over alle verdensfænomenerne som iagtates gennem sanserne, +inklusive følelser/impulser der i øvrigt lever i sjælens verden.
Det er vel i første omgang en dennesidig forståelse af hvad ånden er.
...
For mig er det interessante ved det 1. at "det hele ikke bare er detsamme", som man har tendens til at gøre i psykologien og nu også i nervevidenskaben, fordi de tror at menesket kun består af det de kan se, og at mennesket ikke virkeligt er et åndeligt væsen, som dog lever i en fysisk sjælelig realitet.
Et sted som ud af kroppenoplevelser er jo de facto kun forklarligt hvis man tror at mennesket virkeligt er et åndeligt væsen, som i tiden i livet bor i en fysisk krop.
Hele den vinkel der hedder mennesker der "ser noget som man ikke som normalt dødeligt menneske burde kunne se", som feks clairvoiante, det giver også føærst mening hvis man ser mennesket som noget der ikke kun er fysisk, men som har evnen til at trænge frem til en "åndelig seen" af sine omgivelser af verden.
Det til en start. i næste kommentar forsøger jeg at svare dig på anden del.
"Jeg har haft oplevelser af impulser til tanker, følelser, handlinger, som kom fra 'noget' med en langt større indsigt end den min bevidsthed rummer."
SvarSletHvis du oplever noget som har en langt større indsigt, hvad er det stadig som oplever det? Det er stadig bevidstheden. Bevidstheden er den der oplever alt, hvis vi bliver i din terminologi.
Jeg tror på vigtigheden af at lære at præcis når man forsøger at definere disse områder af det menneskelige væsen.
Men det interessante er vel at vi alle har oplevelser som vi ikke forstår, som har en karakter af noget "større". Her oplever du inspirationer til at handle, som er Større end det du selv forstår, og som også åbenbart er rigtige, du er således et inspireret menneske, dejligt.
Hvem kunne det være som er så venlig at indspirere et menneske? Det er jo sket mange gange i historien, hvis vi tager et kendt eksempel, som Jeanne D´arc, så siger hun selv at hun oplevede at være inspireret af englevæsener, og her nævner hun så hvilket, men det er i dette perspektiv ikke vigtigt.
Steiner fortæller jo generelt om at alle mennesker har en personlig engel, som hjælper og støtter os gennem livet, til den udvikling vi personligt skal igennem, men som også inspirerer.
Nogle få mennesker har større fornemmelse af dette, og nogle mennesker har eller får gaver fra forskellige hierakier af den åndelige verden, læs feks HW Schroeder om "mensch und engel", hvor han beskriver disse ting ret fantastisk. (tror at den i det mindste også findes på engelsk)
...
"Jeg spørger nu om det, efter dit begrebsapperat, er dette 'inkarnerede jeg' som er det tætteste jeg kan komme til at opleve ånden? (altså med mindre min bevidsthed har passeret tærsklen til den åndelige verden)"
Bevidsthed er en del af Jeget, som er et åndeligt væsen som inkarnerer i kroppen (legemerne: læs teosofi af Steiner). Jeg mener ikke at man kan komme til en bedre fremstilling end den Steiner gør i bogen "Teosofi" læs den!
Jeg bliver meget usikker på hvad du mener med "inkarneret jeg", så det vil du måske fordybe, så kan jeg måske bedre give dig et svar på hvordan jeg ser dette?
Der findes mennesker som jeg skrev ovenfor Feks Jeanne D´arc, der pludseligt oplever den åndelige verden lige så konkret som det er muligt, hun er "brudt igennem" ind til den åndelige verden.
Andre oplever andre seende fænomener, det er også et gennembrud, men det er vigtigt at huske på at steiner pointerede det vigtige i at disse oplevelser ikke i sig er vigtige, eller målet hvis man vil have det rigtige forhold til den åndelige verden, men istedet at evnen til at forstå, tænke rigtigt, få den rigtige indsigt i altings sammenhæng, ikke mindst de personlige komplikationer man selv slås med i det sjælslige, er det rigtige at søge, som forudsætning til en gang at få de evner som giver en den sunde og rigtige indgang til den åndelige verden.
Læs "hvordan opnår man erkendelse af de højere verdener".
Begge nævnte bøger findes gratis på bibliteket.