Skam, seksualitet og ulovlige film - En totalt uantroposofisk tankestrøm som Steiner måske alligevel ville have billiget?

Nogle tanker omkring skam og kvindekroppen, som jeg måtte gennemtænke, fordi en kvinde skrev om en forfærdelig situation, at "private billeder og film, efter et opbrud af et parforhold, alligevel vises, og i værste tilælde kommer til at ligge på nettet, at det er et udtryk for en "Skam-kultur" og en speciel udskamning af kvindekroppen." At skam helt enkelt er et udtryk for en forkert kultur og opdragelse som er kvindeundertrykkende. Spørgsmålet er naturligvis ikke om det er forkert og forkasteligt at dele private film, hvilket det selvfølgeligt er. Spørgsmålet er om selve skammen kun er et kulturelt og et opdragelsesmæssigt problem, eller om det hænger sammen med hele vores historie og måske til og med vores biologi. Er der nogle voksne der - når de er i deres vågne og positive vinkel, vil udskamme andre? - Nej, det er en halvt bevidst gerning, det er et magtredskab og undertrykkelsesredskab mod dem man ikke kan lide og som sådant bruges det meget gerne idag. Som mobning og undertrykkelse. Skammen omkring kroppen - tror jeg - beror på noget andet.

Vi alle mærker hvis vi føler ubehag ved nogle andre mennesker i vores nærhed, men også omkring vores egen kropslighed, hvis vi selv føler at vi er urene. Nogle menneskers berøring oplever vi som "ulækker" eller "ubehagelig". Nogle menneskers hele væsen frastøder os, helt indtil en kropslig fornemmelse af ubehag ved disse mennesker. Det er kropslige fornemmelser som vi knapt kan ryste af os, selv i voksen alder. Jeg vil påstå at kvinder er endnu mere bevidste om dette end mænd, og at fornemmelsen omkring dette er meget mere klar hos kvinder. Teenagerpiger er vel dem der bader oftest ? - Mere end alle andre. Oplevelsen af skam omkring den egne kropslige urenhed er et urinstinkt. Se katte der frenetisk renser sigselv, alle dyr gør det. Og følelsen af skam omkring ens egen kropslige urenhed gør at man mærker vigtigheden af igen at blive ren.

Skam står overfor renhedsfølelsen, skam versus hel, ren og ujordisk. Hos unge mænd er det ikke nær så udpræget, men det er måske kun min iagtagelse? Nogle unge mænd kan stinke ret krast uden selv at have problemer med det, men sjældent unge kvinder.

Er skammen en naturlig ting?

Enhver af os alle ville føle os elendige hvis vi havde tisset i bukserne, også selv der ikke var nogen i nærheden, og vi alle oplever denne enorme skam omkring urenlighed.

HVIS en stakkels skoleelev lugter dårligt, risikerer denne på samme måde at blive voldsomt udskammet, fordi alle de andre børns urinstinkter tændes af.

Det handler om urindstinkter, rygmarvsreflekser, hormonsystemer. Hvorfor er kvinder bange for at deres kroppe bliver vist og set på nettet, hvorfor er det angstprovokerende når nogen ser kvindekroppen i en prækær situation? (De private billeder som det hele jo drejer sig om) Igen, urinstinktet. sexualitet er voldsomt ladet, vi alle har det som et af vores vigtigste temaer i livet, og vi alle har angst for at fremstå forkerte på området. Hvis nogen griner af en der således ses på en film er det naturligvis en voldsom mobbing, men vi kan ikke fjerne vores urinstinkter!

Det sker at man som mand kommer til at se en nøgen kvinde morgenen efter, og selvom man natten inden havde sex, så gør de fleste kvinder det selv automatisk, de beskytter deres køn. Hvorfor det? - Igen urinstinkter, intet er mere ladet end de seksuelle områder, intet har mere behov for at være hemmeligt, intet vil vi hellere fjerne fra en film, fordi det er noget vi alle selv oplever som hemmeligt, skjult, angstprovokerende, også selvom det det ikke engang er filmet. Var vi ikke lige sammen? Jo, men det var igår, idag er vi fremmede, det er en ny dag, og jeg gemmer min blusel.

Har instinkterne ret?

"Husk, at hvis du møder en farlig tiger i afrika, så skal du bare ignorere dine instinkter og lade som ingenting"... nej vel, vi alle ville løbe skrigende bort - det er niveauet der trigger angsten og skammen i os. Vi kan ikke ignorere vore instinkter, om vi vil eller ej.

Det vil glæde mig den dag vi ikke mobber hinanden og viser film på den måde, men ikke desto mindre, så kommer det stadigt til at tage de næste millioner af år inden det kommer så langt, indtil det, lav ikke sådanne film.

Jeg spørger mig selv om ikke selve følelsen af skammen er noget andet end selve instinktet. Selve følelsen burde gennem livet langsomt kunne frivristes skammen, følelsen af skam.
Her tror jeg at der ligger en vigtig pointeog et tveægget sværd, for hvis man har meget høje idealer om sin egen "renhed", så vil følelsen af skammen blive så meget større. Her tror jeg der ligger en vigtig pointe ifht hvordan fortrinsvis unge kvinder oplever deres kropslige skam idag, fordi de alle får at vide at de er gudinder og de hører hjemme blandt guderne. DEN følelse af adskillelse fra det jordiske, det skamfyldte, den vil gøre at disse kvinder i langt højere grad oplever deres egen skam som så meget værre, fordi de glemmer at de faktisk lever i en skamfuld verden (jorden, urenhed) da de måske tror at de kun er guddommelige og aldrig kan gøre noget forkert, og hvis, at de så hurtigt skal bade det væk. Det er et tidens tegn, det er ujordisk og det er usmart. 

Programmet skam handler også om noget moralsk, fordi vi skammer os når vi handler umoralsk, tingene kan let blandes sammen. Jo mere man oplever skam som en realitet, og jo mere problematisk man oplever den, jo mere kan man blande de to ting sammen.

I teksten omkring dette skamfulde som nævnes kort øverst stiller forfatteren sig mod kristendommens/religionens moral og mener at det er dens skyld (opdragelsen) at vi føler skam.
Men jeg mener at det er vendt på hovedet.

Selvfølgeligt har religionen indset skammen som realitet, det ændrer ikke ved urinstinktet, det bekræfter det blot. Derfor er religionen i sit væsen ikke kvindeforagtende, som forfatteren idag mener, men helt enkelt præcis i sin iagtagelse af verden og det menneskelige væsen.

Religionen tilbyder faktisk også hjælp mod oplevelsen af skam. Nemlig det at bade og fjerne skammen fra sin kropslighed gennem badet. (Jødedom, islam, hinduisme osv) Kristendommen derimod ser det lidt anderledes, nemlig at jesus bader sig i floden bliver døbt og gudsriget sænker sig ned i ham, at han bliver "ren" og guddommelig på den måde. Hvis man vil hjælpe unge kvinder at have mindre problemer med deres egen følelse af skam, så skal de huske at gudsriget er her, og at det kan befrie dem for deres skam.
Steiner stiller aldrig Jesu overvindelse af alle jordiske synder i tvivl, og vores mulighed for samme ved at tro på Jesus. Derimod sætter han spørgsmål ved om det er smart at tro at vi som mennesker er ujordiske og om det er godt at glemme sin jordiskhed? Noget med en eller anden modstandermagt i guess.