Dette indläg er skrevet i kogende vrede overfor ekstremt ensidige holdninger og deres konsekvens for vores samfund....
Der er ingen tvivl om at vi alle har en mening, og det er jo saa for saa vidt ogsaa meningen i et demokrati, at vi i det mindste forsöger at skabe os meninger om tingene.
Men
Det at man har en mening, som man i bedste fald kan se kun fra sin side af, er ikke det der gör at vi har et stärkt demokrati. Det der skaber et stärkt demokrati er de voksne, dem der har evnen til at se problemer fra flere sider af, som kan have en holdning, men som stadig bevarer evnen til at se problemet fra flere sider af, ogsaa selvom de "läner lidt til den ene eller anden side".
Fordi et problem aldrig kun har en side, det har somregel mindst to, og somregel flere.
Yndlingsideer
At have yndlingsideer, tanker og forestillinger som man elsker, versus andre som man bruger en masse tid paa at foragte, og eller latterliggöre er ikke et udtryk for at man egentligt ved hvad man snakker om. Hellere ser jeg at man ved hvad det er oppositionen siger, forstaar dennes budskab - i sin fulde sammenhäng - for udfra en iagtagelse af modstanderens argument, versus ens eget argument, at komme til en dom over hvad der er "mere rigtigt" i netop denne sammenhäng.
Man behöver ikke at väre uddannet filosof for at udfordre sine egne tanker, men man er nödt til at träkke vejret og sige stop indeni, fordi de tanker man somregel hälder ud af sig har en vis indre tvang og sammenhäng som man ikke altid kan styre. Vil jeg styre mine tanker? - Det er kun det der interesserer mig i denne blogg, mennesker der i det mindste forsöger at väre iagtagende overfor deres egne tanker og holdninger, som var den tanker der kom fra en anden person.
I det politiske og övrige meningsfulde samfund kan det väre rigtigt svärt, det er klart. Men i sidste ende er enhver ansvarlig overfor sine egne tanker om holdninger og ideer som denne stiller sig til fortaler for, og denne blogg her er ikke for "meninger", men for mennesker der tör stille sig overfor deres meninger, og erkende at de maaske kunne anskues paa en anden maade. Noget der er umuligt i en normal FB diskussion, eller i en debat i andre medier. Herinde derimod er det den eneste form for debat som jeg kommer til at acceptere, andre former for debat, eller behov for bare at holde fast i sine egne fastlaaste ideer beder jeg hermed om at finde andre steder "at lege".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar