Forståelse, klarsyn og udvikling

Hvad vil det sige at forstå?
Jeg kan forstå at 2 + 2 er 4, men hvorfor?
Enten lærer jeg det udenad, eller også forstår jeg hvad princippet er i dette.
Det er det alle børn prøver i sine første skoleår. Man arbejder med alt fra tændstikker til kuglerammer, det vigtigste er at børnene rent konkret ser hvordan det ser ud når man "lægger 2 til 2 og ser at der nu er 4 samlet set".
Enkelt nok.
Men er det ligeså enkelt når vi taler om at forstå de problemer i et voksent menneskes liv som dette forsøger at håndtere? Følelsesmæssige problemer? Livets hårde problemer, konflikter? Konflikter som sætter en på grænsen af hvad man kan håndtere? Personlige problemer der går til grænsen af det man kan holde til og overskue?
Hvordan kan man overhovedet forstå sådanne ting, sådanne realiteter?

Kan man det?

Ja, det kan man. Det er traditionelt psykologiens område, men selvom man ikke er fagligt funderet i det område, så er det stadig et område man kan skabe forståelse i. Og det er jo også det de fleste gør igennem et helt livs lange samtaler med venner og bekendte, og ikke mindst ægtefæller.

Vi betragter og anskuer, også selvom vi ikke er uddannede i det, alt det der angår vore egne problemer, versus den andens, på den "anden side af bordet".. Og gennem mange samtaler kommer vi til klarhed over hvem vi selv er, og hvad vi kan håndtere, og hvilket vi ikke kan, hvordan vi bliver "triggede" og af hvad, og hvordan vi kan håndtere det. Det er altsammen helt normal psykologi og de fleste af os gør det uden at overveje at der er metode i det.
Oftest, når alt går vel sidder vi efter sådanne samtaler med en følelse af "ja, nu forstår jeg hvad det er der går galt". Og jeg har også en fornellemse af hvad det er der kan forbedre det. Det er en meget specielt fornemmelse af klarhed, som om vi befinder os midt i rum af visdom. Andre gange ender det blot med en hovedrysten, og en opgivelse overfor livet besværligheder, og ikke mindst disse besværligheder i form af tobenene ubegribeligheder...

De fleste af os ville ønske en tabel med opklarende visdom på dette område, stående til rådighed når man mest har brug for den, hvorfor findes den ikke?
Hvorfor skal man gå igennem så meget irritation og frustration over møder med mennesker som man burde kunne kommunikere med?
Hvorfor bliver man selv så trigget af tilsyneladende ligegyldigheder, som således ruinerer resten af dagen?
Det gælder so oder so alle der arbejder i sociale eller kommunikative brancher.

Man ligefrem længes efter en der kan give klarheden, som kan vise en hvordan det hænger sammen, derfor findes der også så mange coaches for tiden, og psykoterapeuter.

Endnu bedre, gå til en klarsynet, en der kan se ind i den åndelige verden for at fortælle hvordan det hele ser ud i det perspektiv? synd at vi ikke har mange flere af den slags, måske kunne vi komme lettere omkring det hele?
Enkle forklaringer, enkle løsninger?

I sidste ende vil vi vel blot have løsningen og mindre problemer, guderne skal vide at vi har nok af dem!
Forstå hvad der sker, det er vel egentligt bare til besvær, hvis man nu bare kunne "se" det hele for sig?

Nej, det er sjælelige problemer, der opløftes til en åndelig indsigt, det er det vi søger og har brug for, det er den egentligt personlige udvikling. Det er det vi har med os efter samtalerne med vennerne, det er indsigten som vi måske igennem mange år ikke kan se klart for os, men som vi alligevel fornemmer har sin rigtighed. - Jo længere vi arbejder med det, jo nærmere kommer vi denne klarhed.
Det er opløftelsen af fornemmelsessjælen og forstandssjælen til bevidsthedssjæl vi søger, det er det vi er ved at skabe, også selvom det tager tid, men det er under alle omstændigheder det mål vi alle søger, det er der vores udvikling er.
Jo mere man danner sine begreber og skærper sin fornemmelse for disse sammenhænge, jo mere arbejder man bevidsthedssjælen ind. Det handler ikke om mig, det handler om det jeg kan gennemskue og forstå, uafhængigt af mine empatier og foretrukne tanker om dette eller hint.

Steiner udtaler sig ofte om dette:

"Man kunne let forestille sig, at visionært syn ville være en bedre forberedelse til døden end blot at høre om fakta om den åndelige verden. Og alligevel er sandheden, at efter døden , hvad man har set på en visionær måde, er meget lille nytte, derimod er det man har modtaget i åndelig kommunikation, hvis man har gennemtrængt dette med sin forståelse til nytte.
Det er, hvad der er blevet forstået, der er af værdi efter døden, uanset om det er blevet set eller ej".