Hvad er jeget for noget?
Vi udtaler det med største klarhed omkring os selv når vil skal ned og hente mælk, eller på arbejde, "jeg går nu", siger vi alle.
"Jeg har ikke tid nu".
"Jeg tænker lige over det".
"Jeg arbejder lige i haven".
"Jeg er til træning lige nu"
"Jeg føler lige efter".
"Jeg ser lige på noget"
Der er ingen ting som vi individuelt foretager os som vi ikke selv forbinder med os selv, det vi kalder "jeget". - Vi behøver ikke engang at tænke over det, det er automatisk.
Jeget er menneskets centrum.
Men hvad er jeget så?
Det helt store mysterium. For det er ikke selve sansningen, at jeg mærker mine muskler når jeg graver i jorden i haven.
Heller ikke de følelser der opstår når jeg ser på min smukke have.
Heller ikke mine forestillinger om hvordan haven skal se ud, selvom jeg oftest forbinder mine drømme om hvor smukt det skal blive med mig selv..
Det er i det hele taget det der for de fleste markerer deres selvopfattelse, deres opfattelse om hvem de er, det de drømmer om og ønsker.
Men det er stadig ikke jeget.
Mine tanker da? Der er vel ikke noget nærmere ved mig end mine tanker, "jeg tænker derfor er jeg", sagde jo Descartes?
Er jeg min tanke?
Det er tydeligt at vi indimellem ser såvel tanker som forestillinger glide forbi, som biler der kører forbi nede på vejen, de har til en del deres eget liv, de kører som de vil, også indimellem når man helst ville være fri.
Der er tanker som man har et stort ubehag ved, men som alligevel ikke forsvinder af den grund.
Andre tanker som er utroligt behagelige, er de mere mig?
Eller er tanken ikke helt enkelt noget der står udenfor mig, noget som jeg også kan bevæge, hvis de altså ikke bevæger mig?
Kan jeg overhovedet bevæge tanker eller bevæger de altid mig, hvordan ser man forskel?
Er tanken den samme hvis den glider forbi som panorama, eller hvis jeg selv vælger at tænke den?
Jeg kan vælge at tænke på noget jeg selv vil tænke.
Tag noget enkelt, som at forsøge at lære sig en ligning. Jeg sætter mig for at følge de tanker som min lærer viser mig, derefter udfører jeg selv frit de tanker som ligger til grund for øvelsen. Nu tænker jeg selv udfra mit eget valg, og jeg styrer selv tanken.
Altså kan tanken både være fri, og på andre tidspunkter nogle der blot "besøger mig", traverserer forbi.
At jeg kan vælge at tænke, og selv vælge mit tema, afgør at jeg står udenfor min tanke, og samtidigt kan vælge at forbinde mig med den.
Jeget er altså heller ikke per definition min tanke. - Det er over tanken.
Altså er jeget "frit svævende" over alt jeg sanser, føler, tænker, men kan gribe ind i alle disse riger, og gør det konstant.
De fleste af os overvejer ikke engang at det er så, men vi er ikke kun forbundne med visse tanker følelser og sansninger, mange af disse fanger os, er på mange måder tvingende overfor os, tvinger os til at leve på en speciel måde, og opleve verden på en given måde.
Alt det som på denne måde er "givet" det er karma. Det er det vi har valgt at leve i forhold til i dette liv, om vi kan lide det eller ej.
Jo mere vi gennem tiden, gennem livet, lærer at hæve os over disse givne realiteter, vores karma, forbedre os, blive mindre afhængige, jo mere frie bliver vi, og jo mindre er vi bundne af vore karmas negative sider, - og jo mere bliver vore tidligere problemer til muligheder.
- Men hvis karma konstant tvinger mig til at relatere til en række realiteter der er centrale i mit liv, hvorigennem jeg lever mit karma og frigør mig fra det, er så ikke jeget helt afhængigt af karma for at blive sig selv? Jo mere jeg lever mit karma, både som mulighed og problem, jo mere bliver jeg til den jeg skal være, jeg bliver mere jeg.
Det er pointen i Steiners lære om at jeget skal gennemtrænge sine væsensled, astrallegeme (følelseslegeme), æterlegeme (livslegeme) og fysisk krop. - for først der bliver jeget egentligt det det skal, og til det frie åndelige væsen som er dets mål.
I sidste konsekvens udvikles jeget kun i mødet med dets karma. om vi kan li det eller ej.
Mere om jeget senere...
kommenter gerne, eller giv en "like" på FB, så at jeg ved om teksterne siger jer noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det gyldne overblik.
I en tid med saa mange meninger kan det forekomme mærkeligt at ville tale om et eventuelt gyldent overblik, fordi alle jo hver forsig påstå...
-
Almindelige svar på spørgsmålet om hvad de tror, som jeg altid har hørt dem i danmark. "Ja, der er jo noget, et eller andet som man jo ...
-
I vores humanistiske tid kan det for mange mennesker være svært at at forholde sig til kristendommen, den er jo også konsekvent blevet latt...
-
Hvorfor kan et menneske elske to forskellige? Hvorfor kan et menneske elske og hade en person på samme tid? Det er helt normalt, og Steine...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar